Sansehjælpemidler skal kunne give ro og tryghed, også når de bruges af mange mennesker i løbet af en dag. I en institution er de ofte i hænderne på flere børn, borgere eller beboere, og de bliver brugt tæt på kroppen. Det stiller højere krav til hygiejne end almindeligt legetøj og inventar.

God rengøring handler ikke kun om at mindske smitte. Det handler også om at bevare hjælpemidlets funktion, så vægtfordeling, taktile overflader og materialer bliver ved med at føles rigtige, og så udstyret kan holde til daglig brug i et miljø med højt tempo.

Hygiejne i sansemiljøer er en del af omsorgen

Sansehjælpemidler bruges ofte, når en person er sårbar: ved overstimulering, uro, angst, demensrelateret utryghed eller behov for afskærmning. Når noget ligger tæt op ad huden, bliver sved, hudfedt, savl og små uheld hurtigt en del af hverdagen. Det ses især ved tyngdedyner, tyngdeveste, skulderpuder og bløde sansebamser.

Samtidig er mange sansemiljøer indrettet til at være indbydende. Det må de gerne blive ved med at være. Et hjælpemiddel, der dufter “institution” eller føles fugtigt, bliver sjældnere valgt, og man mister en vigtig mulighed for at skabe ro i situationen.

Nogle steder giver det mening at tænke rengøring som en del af den pædagogiske eller plejemæssige struktur: det faste ritual efter brug, det tydelige ansvar på vagten, og det synlige tegn på, at her passer man på hinanden.

Start med at sortere efter materiale og kontaktflade

En praktisk tommelfingerregel er at opdele udstyret efter to ting: hvilket materiale det er lavet af, og hvor tæt det typisk er på kroppen. Tekstiler og fyld kræver en anden tilgang end hårde, aftørrelige overflader. Og produkter, der bruges tæt ved ansigt og hænder, kræver ofte hyppigere rengøring end det, der mest fungerer som møbel.

Det kan hjælpe at notere materialetype og plejeinstruktion pr. produkt, især hvis I har en blanding af fx vaskbare tekstiler, PU-betræk, Silvertex-lignende overflader og elektronik.

Efter et par uger med en enkel registrering bliver det tydeligt, hvilke hjælpemidler der skal have ekstra opmærksomhed, og hvilke rutiner der faktisk kan holdes i en travl hverdag.

Typiske fejl, der koster tid og levetid

De fleste udfordringer opstår ikke, fordi personalet ikke vil gøre det rigtige, men fordi rengøringen bliver upræcis: forkert middel, for høj temperatur, eller en “hurtig aftørring” som efterlader fugt og sæberester. Det kan give lugt, misfarvning og slid.

Når man ser på, hvad der oftest går galt, er mønsteret ret stabilt:

• For varmt vand på tekstiler
• Blegemiddel “for en sikkerheds skyld”
• For våd klud på elektronik
• Manglende tørring før opbevaring
• Rengøring uden at kende overfladen (PU, vinyl, coated stof)

Små justeringer her kan spare både indkøb og irritation, og samtidig gøre det lettere at være konsekvent.

Vask af tekstile sansehjælpemidler: ro i maven og i fibrene

Tekstilprodukter og bløde hjælpemidler er ofte designet til hyppig vask, netop fordi de bruges tæt på kroppen. Mange tyngdebamser, puder og betræk kan maskinvaskes, typisk i området 40 til 60 grader med et mildt, neutralt vaskemiddel. Det fjerner sved og snavs uden at “spise” farver og materialer.

Her giver det god mening at arbejde med rotation: have to sæt betræk eller to ens hjælpemidler, så det ene kan være i brug, mens det andet vaskes og tørres helt igennem.

Et par enkle principper gør en stor forskel i praksis:

Husk tre ting, før I vasker:

• Læs vaskeanvisningen: Det lyder banalt, men det er den hurtigste vej til færre fejl og færre “må vi smide det ud?”-situationer.
• Brug mildt vaskemiddel: Neutralt vaskemiddel uden blegemiddel er ofte det, der skåner materialer og fyld bedst.
• Tør helt færdigt: Et hjælpemiddel, der lægges væk halvtørt, kan udvikle lugt og blive mindre rart at bruge.

I institutioner med hygiejnekrav er det også værd at aftale, hvad der udløser akut vask: synligt snavs, kropsvæsker, opkast, diarré, eller hvis et hjælpemiddel har været brugt under sygdom.

Aftørrelige overflader: daglig rutine, der skal være nem at udføre

Gyngestole, hvilestole og siddeelementer med PU, vinyl eller andre coatede overflader er ofte valgt netop fordi de er rengøringsvenlige. I praksis betyder det, at de kan tørres af hurtigt og hyppigt, og at de kan tåle desinficerende sæber eller sprit, når producentens anvisning tillader det.

Den vigtigste detalje er friktion og tørretid: Overfladen skal aftørres grundigt nok til at snavs løsnes, og den skal have lov at tørre, før næste bruger sætter sig. En overflade, der konstant er let fugtig, føles kold og klam, og det kan i sig selv skabe uro hos sansefølsomme brugere.

En god vane er at placere egnede klude og middel lige ved sanserummet eller ved stolen, så det ikke kræver en ekstra tur gennem bygningen.

Elektronik og sanseudstyr: rent uden at gøre det vådt

Headsets, fjernbetjeninger, lysstyring, små sensorenheder og lignende samler hurtigt fedt fra fingre og kan være i tæt kontakt med ansigt og hænder. Her er målet at desinficere kontaktflader uden at væde samlinger, knapper og porte.

Alkoholservietter eller let fugtede desinfektionsklude er ofte passende, men det kræver disciplin: kluden må ikke dryppe, og man skal ikke “polere” så længe, at væske arbejder sig ind i enhederne. Lad udstyret lufttørre, før det lægges i en lukket kasse.

Hvis en institution arbejder med låne- eller deleudstyr, kan det også være relevant med enkel mærkning, så man kan se, hvornår noget sidst er rengjort.

Et rengøringsskema, der faktisk kan overholdes

Mange steder findes der allerede procedurer for hygiejne. Udfordringen er, at sansehjælpemidler falder mellem to stole: det er hverken klassisk legetøj, klassisk møbel eller klassisk plejeudstyr. Derfor er det en fordel at lave et lille skema, der er specifikt for jeres sansemiljø.

Skemaet behøver ikke være langt. Det skal være tydeligt, hurtigt at forstå og let at krydse af. Og det bør være koblet til vagtskifte eller faste tidspunkter, så opgaven ikke altid bliver “når vi får tid”.

Her er et forslag til en enkel struktur i tre niveauer:

1. Efter hver bruger eller session (kontaktflader)
2. Dagligt (aftørrelige møbler, greb, håndtag, fjernbetjeninger)
3. Ugentligt eller efter behov (maskinvask af tekstiler og betræk)

Det vigtigste er, at ansvaret er placeret, og at midlerne er tilgængelige der, hvor udstyret bruges.

Praktisk overblik: metode og hyppighed

Tabellen her kan bruges som udgangspunkt og justeres efter jeres produkter og producentens anvisninger.

Når flere bruger det samme: undgå krydskontakt uden at gøre miljøet “klinisk”

I praksis er det ofte deling, der skaber utryghed: “Hvem har brugt den før mig?” Det gælder både børn, forældre, personale og beboere. Man kan mindske den følelse ved at gøre rengøringen synlig, men rolig. En enkel rutine med aftørring lige efter brug signalerer omsorg uden at gøre sanserummet til et behandlingsrum.

Det hjælper også at tænke opbevaring med ind:

• Produkter skal være helt tørre, før de lægges i kasser eller skabe
• Tekstiler bør ligge luftigt, ikke mast sammen i lukkede plastposer
• Aftørrelige møbler bør stå, så man kan komme til alle flader uden at flytte tungt inventar

Et sansemiljø, der føles rent og velholdt, bliver oftere brugt, og det giver bedre effekt af de hjælpemidler, I allerede har.

Materialer, der er valgt til hverdagen, gør hygiejne realistisk

Når en institution vælger sansehjælpemidler, er det værd at se hygiejne som et indkøbskriterium på linje med funktion og sikkerhed. Produkter, der er bygget til hyppig rengøring, tåler typisk mere i længden og kræver færre kompromiser i dagligdagen.

Nogle danske producenter af sansemotoriske hjælpemidler udvikler deres produkter i samarbejde med fysio- og ergoterapeuter og lægger vægt på robuste, rengøringsvenlige løsninger, netop fordi udstyret skal kunne klare hyppig aftørring og gentagne vaske i miljøer med høje krav.

Det kan også være en hjælp at samle vaskeanvisninger ét sted internt, så nye medarbejdere ikke skal gætte sig frem. Hvis I mangler en samlet oversigt, kan den ofte bygges direkte ud fra de anvisninger, der følger med produkterne, og ved at spørge leverandøren til råds, når I er i tvivl om midler, temperaturer og materialer.