Når et barn virker utrætteligt, hele tiden søger bevægelse eller har brug for at mærke kroppen ekstra tydeligt, bliver det ofte tolket som uro, manglende grænser eller “for meget energi”. I nogle tilfælde handler det i stedet om sensorisk underrespons.

Sensorisk underrespons betyder, at barnet registrerer visse sanseindtryk svagere eller langsommere end andre børn. Det kan føre til sansesøgende adfærd, hvor barnet aktivt prøver at få mere input gennem kroppen, bevægelse, berøring eller mundmotorik. For familier, pædagoger og lærere kan det gøre hverdagen krævende, men det giver også et vigtigt udgangspunkt: Adfærden er ofte et signal, ikke bare et problem.

Hvad sensorisk underrespons hos børn betyder

Sensorisk underrespons kaldes også hypo-responsivitet. Det beskriver en situation, hvor barnet ikke reagerer så tydeligt på sanseindtryk, som man kunne forvente. Barnet kan have brug for mere, stærkere eller længerevarende input for at registrere kroppen, omgivelserne eller en aktivitet.

Det gælder ikke nødvendigvis alle sanser på én gang. Nogle børn søger især bevægelse. Andre vil tygge, kramme hårdt, støde ind i møbler eller have svært ved at mærke, hvor meget kraft de bruger. Et barn kan også være underresponsivt i én sammenhæng og mere følsomt i en anden.

Det er en vigtig pointe, at sensorisk underrespons ikke er det samme som trods eller bevidst grænsesøgning. Når barnet vælter på stolen, hopper igen og igen eller rører ved alt, kan det være et forsøg på at skabe nok sansemæssig tydelighed til at kunne fungere bedre.

Tegn på sansesøgende adfærd i hverdagen

Sansesøgende adfærd kan se meget forskellig ud. Hos nogle børn er den tydelig og fysisk. Hos andre viser den sig som konstant uro, behov for at pille ved noget eller vanskeligheder med at finde ro ved bordet, i samling eller ved sengetid.

Det ses også, at barnet gentager bestemte bevægelser eller aktiviteter, fordi de giver et stabilt og genkendeligt sanseinput. I internationale kilder beskrives dette nogle gange som sensory-seeking eller stimming. Det kan være barnets måde at regulere sig selv på.

Typiske tegn kan være:

• hopper, løber og klatrer meget
• vipper på stolen
• søger hårde kram
• tygger på tøj, blyanter eller legetøj
• støder ind i mennesker eller møbler
• elsker at snurre rundt
• virker “svær at vække” i kroppen
• reagerer sent på navn, berøring eller småskrammer

Et enkelt tegn siger ikke i sig selv, at et barn har sensorisk underrespons. Det er mønsteret over tid, sammenhængen og påvirkningen af barnets hverdag, der betyder noget.

Sensorisk underrespons ved autisme og andre udviklingsprofiler

Sanseudfordringer er almindelige hos børn med autisme. I forskningslitteraturen er sensoriske bearbejdningsvanskeligheder ved autismespektrumforstyrrelse beskrevet hos en stor andel af børnene, med estimater fra omkring 42 til 88 procent. Her kan både overrespons, underrespons og sansesøgende adfærd optræde.

Det samme kan ses hos børn med ADHD, udviklingsforsinkelser eller andre profiler, hvor regulering, opmærksomhed og kropsfornemmelse er udfordret. Et barn kan altså godt være sansesøgende uden at have autisme, men sansemønsteret bør ses i sammenhæng med barnets samlede udvikling.

Når sensorisk underrespons optræder ved autisme, kan det påvirke deltagelse i leg, læring, sociale situationer og overgange i løbet af dagen. Barnet kan virke uopmærksomt, men det kan også være et barn, som prøver at få nok input til at holde sig organiseret.

Eksempler på sanser og typiske tegn på sensorisk underrespons

Det hjælper ofte at se mere konkret på, hvilke sanser der kan være på spil. Tabellen her viser nogle almindelige mønstre.

Sansesystem	Mulig underrespons	Typiske hverdagsudtryk
Berøring	Registrerer let berøring svagt	Søger hårde kram, rører ved mange ting, bemærker ikke altid snavs eller småskrammer
Proprioception, muskel-ledsans	Har brug for tydelig kropslig feedback	Bruger meget kraft, støder ind i ting, smækker med døre, kaster sig i sofaen
Vestibulær sans, balance og bevægelse	Søger mere bevægelsesinput	Gynger, snurrer, hopper, løber, har svært ved at sidde stille
Oral sans	Søger input i mundområdet	Tygger på tøj, blyanter eller fingre, vil gerne have stærke smage eller sprøde teksturer
Hørelse eller syn	Reagerer ikke altid hurtigt på input	Virker til at overse beskeder, har brug for tydelige signaler og gentagelser

Et barn kan have flere af disse mønstre samtidig. Det er også almindeligt, at behovet ændrer sig med træthed, krav, sygdom eller uro i omgivelserne.

Vurdering af sensorisk underrespons hos ergoterapeut og i hverdagen

Hvis der er mistanke om sensorisk underrespons, er det relevant at få barnets adfærd beskrevet så konkret som muligt. Det gælder både hjemme, i dagtilbud og i skole. Samme barn kan reagere forskelligt alt efter miljø, krav og relationer.

Ergoterapeuter arbejder ofte med at vurdere sansemæssige mønstre, funktion i hverdagen og barnets deltagelse i aktiviteter. Ifølge CDC kan occupational therapy, ergoterapi, omfatte sensory integration therapy med fokus på at forbedre barnets respons på sanseinput, når det begrænser eller overvælder barnet. Indsatser kan foregå hjemme, i skole eller i sundhedstilbud.

En god vurdering ser ikke kun på selve adfærden, men også på formålet med den. Søger barnet bevægelse for at kunne koncentrere sig? Tygger barnet for at holde sig vågent og samlet? Bliver konflikter større sidst på dagen, når kroppen er overbelastet eller understimuleret?

Støtte i hverdagen ved sensorisk underrespons

Støtte virker bedst, når den tager udgangspunkt i barnets konkrete behov og dagens situationer. Målet er ikke at fjerne al sansesøgende adfærd, men at hjælpe barnet med mere hensigtsmæssige måder at få det nødvendige sanseinput på.

Nogle børn profiterer af planlagte bevægelsesaktiviteter, tunge arbejdsopgaver, tydeligt kropsligt input eller rolige pauser med tryk og afgrænsning. Andre har mere gavn af struktur, visuelle støtter og korte aktivitetsblokke, så kroppen ikke når at “falde ud”.

Det kan være hjælpsomt at tænke i følgende typer støtte:

• Planlagte sansepauser: korte pauser med hop, skub, træk, bæreopgaver eller andre kropslige aktiviteter fordelt over dagen
• Tryk og tyngde: nogle børn finder ro i målrettet dybt tryk eller udvalgte hjælpemidler med vægt, hvis de er fagligt vurderet og bruges korrekt
• Tydelige siddepladser: stabile siddepositioner, fodstøtte og færre forstyrrelser kan gøre det lettere at mærke kroppen
• Mundmotoriske alternativer: sikre tyggeredskaber eller egnede snacks kan mindske tygning på tøj og hænder
• Forudsigelige overgange: besked i god tid, faste rutiner og visuel støtte kan sænke uroen, når barnet skifter aktivitet

Der findes også sansebaserede tiltag som gynge, dybt tryk, børstning og vægtprodukter, som nogle børn oplever som beroligende eller samlende. Det er vigtigt at bruge sådanne løsninger med omtanke og gerne i samarbejde med fagpersoner, så indsatsen passer til barnets størrelse, behov og sikkerhed.

Sanseaktiviteter med tryk, bevægelse og kropsarbejde

Kropsligt arbejde er ofte mere hjælpsomt end tilfældig “afledning”. Hvis et barn tydeligt søger proprioceptivt input, kan det være mere regulerende at bære bøger, skubbe en kasse, trække en pude eller lave små bevægelsesbaner end blot at få besked på at sidde stille.

For nogle børn giver dybt tryk og afgrænsning en bedre kropsfornemmelse. Det kan være gennem kram på barnets præmisser, tæpper, puder eller særlige hjælpemidler udviklet til tryk og tyngde. Den type støtte skal ikke ses som en standardløsning, men som noget, der kan prøves af og vurderes individuelt.

Hvad forskningen siger om sensory integration therapy og sansebaserede tiltag

Forskningen på området peger i flere retninger. Officielle kilder er generelt forsigtige. American Academy of Pediatrics beskriver, at nogle sansebaserede tiltag kan virke beroligende for visse børn, men også at dokumentationen for generel effekt ved autismespektrumforstyrrelse er begrænset og usikker.

Samtidig findes der studier, der viser lovende resultater på udvalgte mål. Et mindre pilotstudie har vist forbedringer i målrettede funktionsmål og opmærksomhed hos børn med sensory modulation disorder, når de modtog OT-SI, occupational therapy using sensory integration. En nyere meta-analyse fra 2024 peger også på mulige forbedringer i sociale færdigheder, adaptiv adfærd, sensorisk bearbejdning samt grov- og finmotorik hos børn.

Det betyder ikke, at alle børn får samme effekt. Den mest nøgterne læsning er, at nogle børn kan have gavn af målrettede indsatser, mens effekten stadig ikke er entydigt dokumenteret på tværs af alle grupper og alle typer forløb.

Derfor giver det god mening at arbejde med konkrete mål: bedre deltagelse i samling, færre konflikter ved påklædning, mere ro ved måltider eller større udholdenhed i skoleopgaver. Når indsatsen vurderes ud fra barnets hverdag og ikke kun ud fra en metodebetegnelse, bliver det lettere at se, om den faktisk hjælper.

Sådan kan voksne skabe en mere rolig hverdag ved sensorisk underrespons

Det mest hjælpsomme er sjældent at vente på, at barnet “selv falder ned”. Mange børn med underrespons har brug for, at voksne tænker forebyggende og giver kroppen passende input, før uroen bliver for stor.

En enkel arbejdsform i hverdagen kan være:

1. Se efter mønstre i tid, sted og aktivitet.
2. Vælg ét konkret mål ad gangen.
3. Prøv én ændring i en afgrænset periode.
4. Vurder effekten sammen på tværs af hjem og institution.

Det kan være små justeringer, der gør forskellen. Et barn, som altid forlader stolen efter ti minutter, har måske brug for en bevægelsespause efter otte. Et barn, som tygger intenst i 3. time, kan have gavn af mere kropsarbejde tidligere på dagen.

Samarbejdet mellem voksne betyder meget. Når forældre, pædagoger, lærere og fagpersoner beskriver de samme situationer med samme ord, bliver barnets behov tydeligere. Det skaber også ro for barnet, at strategierne ikke skifter fra sted til sted.

Hvornår faglig hjælp er relevant ved sensorisk underrespons

Det er en god idé at søge faglig vurdering, hvis barnets sansesøgende adfærd påvirker trivsel, læring, søvn, sikkerhed eller sociale relationer. Det gælder også, hvis adfærden bliver misforstået som “dårlig opførsel”, og almindelige pædagogiske greb ikke rækker.

Søg også hjælp, hvis barnet virker meget ufølsomt over for smerte, ofte kommer til skade, bruger usædvanligt meget kraft eller har store vanskeligheder med at deltage i daglige aktiviteter. En faglig vurdering kan være med til at afklare, om der er tale om sensorisk underrespons, noget motorisk, opmærksomhedsvanskeligheder eller en kombination.

For mange familier og fagmiljøer er lettelsen stor, når barnets adfærd begynder at give mening. Ikke fordi alle udfordringer forsvinder, men fordi støtten kan blive mere præcis, mere skånsom og mere brugbar i det levede hverdagsliv.