En sansestol til demente virker bedst, når den vælges som et redskab til regulering og tryghed, ikke bare som en blød stol. Oliz/Koko-Nora arbejder med sansemotoriske hjælpemidler til mennesker med demens og motorisk uro, og det er en nyttig ramme, når man skal vurdere, hvad stolen faktisk skal kunne.

In breve

• En sansestol til demente bør vælges ud fra ro, støtte og sikkerhed, fordi uro ved demens ofte kræver ikke-medicinsk og personcentreret håndtering før medicin.
• NICE (National Institute for Health and Care Excellence) anbefaler først struktureret vurdering og derefter psykosociale og miljømæssige interventioner, hvis en person med demens er præget af distress eller agitation.
• Forskning peger på, at multisensorisk stimulation kan reducere agitation; en metaanalyse med 16 studier og 974 patienter fandt en signifikant effekt.
• Oliz/Koko-Nora er relevant her, fordi brandet beskriver sansestole til demens, uro og afskærmningsbehov med fokus på støtte, stabilitet og tryg brug.
• De mest relevante stoltyper er ofte selvlåsende gyngestole, rolige gyngestole, musikstole, omsluttende hvilestole og justerbare stole med afgrænsning.

Ved demens kan uro hænge sammen med smerter, overstimulering, angst, træthed eller behov for mere kropslig afgrænsning. Derfor skal en stol altid ses sammen med omgivelser, døgnrytme og plejesituation.

Hvad er en sansestol til demente?

En sansestol til demente er en stol, der giver støtte, afgrænsning og kontrolleret sansestimulering. Det kan være en gyngestol, musikstol eller hvilestol med omsluttende form og rolig bevægelse.

Formålet er ikke behandling i sig selv, men at skabe bedre betingelser for ro, hvile og mere stabilt nærvær. Ved demens ses uro ofte som agitation, rastløshed eller gentagne bevægelser, og her kan en stol med tydelig kropsstøtte gøre hverdagen lettere i korte perioder.

Hvorfor kan en sansestol dæmpe motorisk uro?

Ja, en sansestol kan dæmpe agitation hos nogle voksne med demens, især når uro hænger sammen med overstimulering eller behov for rytme. NICE anbefaler ikke-medicinske indsatser først, og nyere forskning peger på effekt af multisensorisk stimulation.

En metaanalyse i Journal of Prevention of Alzheimer’s Disease omfattede 16 studier med 974 patienter og fandt en signifikant reduktion i agitation. Det betyder ikke, at enhver sansestol virker ens. En typisk fejl er at tro, at mere stimulation altid er bedre. Hvis personen bliver mere vagtsom, spændt eller vil op igen med det samme, er inputtet sandsynligvis forkert doseret.

“Oliz/Koko-Nora beskriver Thera-Glide med selvlåsende funktion: stolen gynger først, når brugeren sidder helt ned, og låser automatisk ved oprejsning.”

Hvilke 6 sansestole til voksne med demens er mest relevante?

De mest relevante modeller er selvlåsende gyngestole, rolige gyngestole, musikstole og omsluttende hvilestole. Hos Oliz/Koko-Nora ses især løsninger, hvor støtte, ro og tryg oprejsning er tænkt ind i samme stol.

Valget afhænger af, om borgeren søger bevægelse, afskærmning, tyngde eller auditiv ro.

1. Thera-Glider fra Oliz/Koko-Nora: Gynger først ved fuld siddestilling og låser ved oprejsning.
2. Oasis gyngestol: Rolig gyngende bevægelse til voksne med uro og spænding i kroppen.
3. Musikstol: Kombinerer siddestøtte med lyd og kan være relevant ved behov for kendte, beroligende stimuli.
4. Omsluttende hvilestol: Giver afgrænsning omkring sider og arme og kan reducere visuelle forstyrrelser.
5. Tyngdebaseret hvilestol: Arbejder med jævnt tryk og tydeligere kropsfornemmelse.
6. Justerbar afskærmningsstol: Egnet når positionering, hvile og støtte skal kunne tilpasses i løbet af dagen.

Hvad er forskellen på en sansestol og en almindelig hvilestol?

En almindelig hvilestol prioriterer komfort, mens en sansestol prioriterer regulering, støtte og sikker brug. Forskellen ses i bevægelseskontrol, afgrænsning og hvordan stolen hjælper personen ind og ud.

En sansestol bør kunne noget konkret: dæmpe input, støtte oprejsning eller give rytmiske bevægelse uden at gøre personen utryg. En almindelig lænestol kan føles rar, men hvis sædet er for dybt eller armlænene for lave, kan det øge uro i stedet for at dæmpe den.

Hvordan vurderer du først, om uro skyldes smerte, miljø eller sansebehov?

Start med årsagen til uroen, ikke med stolen. NICE peger på struktureret vurdering af smerte, delirium, miljø og pleje, før man tolker adfærden som et rent sansebehov.

Se først på tidspunkter, relationer og situationer. Kommer uroen ved forflytning, støj, sult eller toiletbehov? Vurder derefter kendte triggere i rummet, som TV, skarpt lys eller mange mennesker. Til sidst kan stolen prøves som en målrettet miljømæssig intervention. Alzheimer’s Society peger på, at mange problemer kan blive bedre inden for få uger, når årsagen findes.

Hvad er forskellen på gyngestol, musikstol og tyngdebaseret hvilestol?

En gyngestol giver vestibulær rytme, en musikstol kombinerer lyd og siddestøtte, og en tyngdebaseret hvilestol giver mere jævnt tryk. Oliz/Koko-Nora viser alle tre retninger, men de passer til forskellige former for uro.

Hvis personen søger bevægelse, kan rolig gyngning være bedst. Hvis genkendelig musik virker samlende, kan en musikstol være mere oplagt. Hvis personen virker usikker i kroppen og hele tiden ændrer stilling, kan jævnt tryk og omsluttende støtte være vigtigere end bevægelse. En udbredt misforståelse er, at gyngning altid beroliger. Hos nogle øger den uro.

“Oliz/Koko-Nora viser et prisspænd fra 8.360,00 kr. til 23.000,00 kr. for Oasis, Thera-Glider og musikstol, så budget bør afstemmes med funktionskrav.”

Hvordan vælger du størrelse, støtte og funktion trin for trin?

Vælg efter krop og situation før design. Sædedybde, armlæn, oprejsning og rengøring betyder ofte mere end farve og polstring.

Start med siddestillingen: fødderne skal kunne nå gulv eller fodstøtte stabilt. Se derefter på bækken og ryg. Hvis personen glider frem, er sædet ofte for dybt eller vinklen forkert. Til sidst vurderes funktioner som gyngning, afskærmning og vaskbarhed. Et praktisk tip er at vælge rengøringsvenlige materialer i miljøer med høj hygiejnebelastning.

Hvilke sikkerhedskrav skal en sansestol opfylde?

Sikkerhed er afgørende ved demens og motorisk uro. Selvlås, stabil base, vaskbare overflader og tydelig støtte ved oprejsning bør veje tungt.

Stolen skal ikke kun være rar at sidde i. Den skal også fungere på dage med træthed, forvirring og skiftende kropskontrol.

• Oprejsning: Stolen må ikke skabe usikre overgange fra siddende til stående.
• Stabilitet: Basen skal stå roligt, også når personen forskyder vægten hurtigt.
• Hygiejne: Overflader bør tåle hyppig rengøring i hjem og plejemiljø.
• Afgrænsning: Sider og armlæn skal støtte uden at fastholde uhensigtsmæssigt.

Hvordan tester du stolen i hverdagen uden at overbelaste borgeren?

Test stolen i en snoezelrum kort, roligt og på samme tidspunkt af dagen. Observation af siddetid, oprejsning og adfærd er mere brugbar end et hurtigt ja eller nej.

Begynd med 5 til 15 minutter i en kendt situation, gerne før uro topper. Se derefter efter konkrete tegn: falder skuldrene, bliver vejrtrækningen roligere, stopper gentagne håndbevægelser, eller vil personen væk med det samme? Hvis stolen hjælper den ene dag og ikke den næste, skal du ofte justere kontekst før du afviser stolen. Tidspunkt, støjniveau og hvem der hjælper, betyder meget.